At gøre forretning i Kina er som at ride på en tiger. Det
går hurtigt, det er vildt og det er lidt farligt. Farligt er det, fordi Kinas økonomi
er så ufattelig stor og dynamisk, at man hele tiden skal passe på, at man ikke i
overdreven tro på egne evner og muligheder kommer til at spænde buen for hårdt.
Jeg er netop kommet hjem fra en smuttur til Kina. I Hong
Kong underskrev jeg et 'letter of intent' om etablering og drift af
lagerfaciliteter samt et designcenter i pelsbyen Ye Yoa.Ye Yoa ligger et par
timers kørsel syd for Shanghai og er i dag det hurtigst voksende
pelsproduktionscenter i Kina. Byen rummer i dag godt 1200
buntmagervirksomheder, men ambitionerne er høje, så man er i fuld gang med at
fordoble kapaciteten. Om halvandet år vil der derfor være hele 2500
pelsvirksomheder i byen. Man er stålsat fokuseret på at blive verdens mest
betydningsfulde pelscenter - Hverken mere eller mindre.
Derfor har de gode
pelsfolk i et tæt parløb med den lokale administration presset på for at få
tilladelse til at få frihandelsstatus til nye store lagerfaciliteter. Det er
disse lagerfaciliteter Kopenhagen Fur er blevet bedt om at drive. Og når man nu
alligevel er i gang med gravkøerne, kranerne osv. hvorfor så ikke bygge et
designcenter? Det hører vel med. Men der skal jo nogle til at drive sådan et
center så derfor er Kopenhagen Fur også blevet bedt om at se på den sag. Hele
det øverste partiapparat var til stede i Hong Kong og naturligvis også de
øverste administrative ledere. Det hele blev garneret af de mest
betydningsfulde pelsfolk fra byen. Hele seancen var designet for at lægge
maksimalt pres på Kopenhagen Fur. Man har behov for vor viden og erfaring for
at komme videre.
Da jeg sad der med pennen i hånden og satte min signatur på
aftalerne, kunne jeg ikke lade være med at tænke på hvorledes en tilsvarende
situation ville være i Danmark. Der eksisterer simpelthen ikke det mindste pres
fra den offentlige sektor for at få erhvervslivet lidt op på tæerne og
investere i nye aktiviteter og arbejdspladser. Der er nærmest tale om det
modsatte. Man får undertiden det indtryk, at hvis nogen, f.eks. en pelsdyravler,
ønsker at udvide sin virksomhed, ja så opfattes han mere som et problem end et
positivt bidrag til at holde aktiviteten oppe til gavn for beskæftigelse og den
kommunale økonomi. Jeg tror at mange andre erhverv har den samme oplevelse. Det
er pokkers besværligt at søsætte nye ideer og aktiviteter i Danmark. Kommunerne
kæmper med håbløs lovgivning på en række områder. Bureaukraterne og interesseorganisationerne
har effektivt taget dynamikken ud af det danske samfund.
Lad mig tage et eksempel:
Kopenhagen Fur, Dansk Mode og Tekstil, samt Guldsmedenes
Leverandørforening besluttede for et år siden at gå sammen og skabe et
inspirationscenter i København. Tanken var at de tre organisationer bl.a.
placerer deres kreative aktiviteter i et fælles center med sigte på at
tiltrække danske såvel som udenlandske virksomheder til centret i håb om at en
egentlig klynge af kreative virksomheder vil indeholde så mange synegier at
centret kan medvirke til at gøre København til et internationalt modecenter. Vi
har allerede mange henvendelser fra bl.a. kinesiske modevirksomheder, som
udtrykker interesse i at benytte det planlagte center som stepstone ind i
Europa. De kinesiske virksomheder har kapitalen og viljen til ekspansion, men
mangler kulturel forståelse herunder den helt nødvendige forståelse for modens
natur. Det har en lang række danske virksomheder derimod. Så hvorfor ikke kaste
sig over Europa i samarbejde med kinesiske virksomheder? Tilsvarende kan et
samarbejde med f.eks den kinesiske modeindustri gøre det tilsvarende lettere at
komme ind på dette meget vigtige marked. Vi har viden og indsigt, men mangler
kapital og måske den helt grundlæggende energi og ekspansionslyst som præger
det kinesiske erhvervsliv. De tre organisationer bag initiativet er enige
om ikke at bede om offentlige penge til projektet. Vi klarer det hele selv.
Projektet har fået mange rosende ord med på vejen, men
det er blevet ved ord. Mange ministre, folketingspolitikere og byrådspolitikere
synes, at det er en meget spændende ide. Men det bliver ved ordene. Vi har et
ønske, nemlig at få et areal stillet til rådighed i København så vi kan komme i
gang. Vi betaler selv, vi beder ikke om gaver. Efter et år i den kommunale
bermudatrekant for gode ideer og initiativer synes der endeligt langt om længe
at komme lidt skred i tingene.
Mens vi har overvejet, tænkt os grundigt om, funderet over
lokalplaner osv. osv. har de gode folk i Kina bygget et nyt pelscenter i
Shanghai med plads til 250 forretninger. I Ye Yoa er de som skrevet i fuld gang
med at øge kapaciteten med 1200 virksomheder, og i nabobyen Haining udvider
centret med yderligere 250 forretninger, ud over de 200 de udvidede med i fjor.
I København fylder vores projekt stort set intet i forhold til det de bygger i
Shanghai området, men i guder hvor det tager tid.
Hvor ville det være befriende hvis politikere og
administration talte lidt mindre og handlede tilsvarende mere. Vi er beriget
med ord uden indhold i rigelige mængder. Udvis dog lidt begejstring og
handlekraft.
