I GRUNDTVIGS ÅND

Et demokrati, der bygger sine beslutninger på tro og fordomme i stedet for viden og indsigt, er en meget farlig styreform. Det var nu afdøde chefredaktør for dagbladet politiken, Thøger Seidenfarden, som meget rigtigt formulerede ovenstående. Sagen er jo, at værdien af en given beslutning afhænger af den viden, beslutningen bygger på. Dårligt videngrundlag giver naturligvis dårlige beslutninger. Derfor er viden og indsigt en grundpille i et velfungerende demokrati. Det erkendte en af nationens helt store sønner, nemlig Grundtvig. De danske højskolers fornemste opgave var at sikre, at først og fremmest landbefolkningen fik den nødvendige viden og uddannelse til at deltage i den demokratiske proces.

Fordomme og uvidenhed er demokratiets værste fjende. Mediernes samfundsmæssige rolle er derfor ikke kun at være den fjerde statsmagt og kontrollere, at magthaverne ikke overspiller deres rolle. Rollen er i særdeleshed også at sikre, at den offentlige debat sker på et oplyst grundlag, dvs. at redigere strømmen af nyheder på en sådan måde, at befolkningen får et rimeligt dækkende billede af situationen i verden. For at kunne sortere i strømmen af nyheder på en ordentlig og professionel måde må journalisterne naturligvis have en solid viden om deres stofområde. Det har de desværre ikke altid, og derfor ser vi igen og igen, at journalisterne springer over hvor gærdet er lavest og bygger deres indgang til en given problemstilling på det, man kan kalde gængse forestillinger eller et ikke-videnbaseret grundlag.

Det er det, man i daglig tale kalder fordomme. Og dem er der tusindvis af. Blondiner er dumme, kvinder kan ikke køre bil, mænd er nogle rodehoveder osv. osv. Uanset, hvor megen viden der bliver generet om emnerne, er sådanne fordomme stort set umulige at mane i jorden. For at komme de værste fordomme til livs har man forsøgt at lovgive sig ud af problemet. Vi har f.eks her i landet en racismelov, der er temmelig omfangsrig. Desværre er pelsdyrhold ikke omfattet af denne lovgivning. Desværre, fordi der på trods af at tilsynsmyndigheder, dyrlæger og forskningsinstitutioner i både ind- og udland har fremlagt omfattende dokumentation for, at dyrevelfærden er i top i minkproduktionen, stadig er alt for mange journalister, som vælger at springe over, hvor gærdet er lavest. De vælger så at sige fordommene som grundlag for deres holdning til vort erhverv.

Senest har bladet Nordea Invest formidlet en ellers udmærket artikel om vort erhverv, men Nordea Invest har valgt at kalde artiklen ’En upopulær milliardsucces’ og har desuden forsynet artiklen med misvisende mellemrubrikker og en billedflade, som alt i alt betyder, at vort erhverv fremstår som en suspekt og uønsket branche. Den havde vi ikke lige ventet fra vor tætte samarbejdspartner.
Alle de fordomme erhvervet er udsat for betyder, at vores oplysningsarbejde undertiden føles som at spille ludo. Man bliver slået tilbage igen og igen - og undertiden bliver man slået helt hjem. Men vi skal ikke lade os slå hjem. Vores åbenhedskampagne skal fortsætte, fordi vi er stolte af vort erhverv, og vi er stolte af den måde, vi omgås vores dyr på. Mod dumhed kæmper selv guder uden at vinde, og vi kan derfor ikke helt undgå, at nogle få uvidende og fordumsfulde journalister fortsat misinformerer deres læsere. Men vi kan sikre, at befolkningen ikke lader sig manipulere, og det gør vi bedst i Grundtvigs ånd, nemlig via oplysning og åbenhed.