Kulturminister Uffe Elbæk var så venlig at lægge vejen forbi Kopenhagen Studio på Tsinghua-universitetet i Beijing under ministerens officielle besøg i Kina tidligere på måneden. Besøget og den efterfølgende frokost varede godt tre timer, så der var god tid til at tale om vores strategi i Kina og om dansk pelsdyravl. Kopenhagen Fur er ikke en ukendt størrelse for Uffe Elbæk. Sidste forår besøgte han auktionshuset og blev temmelig inspireret af vor rendyrkede andelsfilosofi anno 2011.
Vort erhverv er et mønstereksempel på, at selv små lande kan få en betydelig international styrkeposition, hvis man løfter i flok og genererer og deler viden i fællesskabet. Denne grundlæggende andelsfilosofi gennemsyrer vores virksomhed, også i vort arbejde i Kina. Og netop det, at vi aktivt benytter vores danske værdier og kulturelle arv i markedsføringen i Kina, er naturligvis ganske spændende for en kulturminister, og det bliver jo ikke mindre spændende af, at det virker. Stærke holdninger og kommerciel succes ikke er hinandens modsætninger, men derimod hinandens forudsætninger.
Det er også interessant i en anden sammenhæng. Vort erhvervs succes skyldes først og fremmest et stærkt sammenhold, der bygger på fælles værdier. Værdifællesskabet er en grundlæggende forudsætning for, at vi trækker i samme retning, og at eventuelle uenigheder ikke bliver ødelæggende for fællesskabet. Det er i virkeligheden det samme fundament, der skaber nationer. I en globaliseret verden, hvor landegrænserne på alle områder bliver mere og mere åbne, er der imidlertid også en indlysende fare for, at det folkelige værdifællesskab bliver mindre og mindre.
Stor indvandring og massiv kulturel påvirkning fra udlandet betyder, at historie, sprog, kultur mv. ikke længere binder befolkningen sammen med samme styrke som tidligere. Da samtidig det politiske landkort er blevet totalt uklart, for så vidt at de politiske partier ikke længere repræsenterer veldefinerede erhverv eller befolkningsgrupper, er den politiske virkelighed blevet langt mere konfronterende end tidligere. I gamle dage var der en fælles interesse i, at den samfundsøkonomiske kage blev større og større, og de politiske partier kæmpede derefter for, at deres interessegruppe fik en rimelig bid af kagen. Sådan er det ikke længere. I dag kæmper de politiske partier først og fremmest for sig selv mod de andre politiske partier. Partierne er ikke længere folkeligt funderede.
Man kan sige, at politikerne først og fremmest lever af at skabe modsætninger. Det at skabe en nation er imidlertid det modsatte, for det forudsætter et værdibaseret fællesskab. Derfor er det vel naturligt, at kongehuset er mere populært end nogensinde. Kongehuset repræsenterer noget uforgængeligt og dermed forudsigeligt og solidt, som er samlende, uanset hvilken kulturel, religiøs eller national baggrund man måtte have. I en uforudsigelig, dynamisk verden har vi som mennesker behov for noget fast at forholde os til og definere os selv i forhold til. Derfor er det danske kongehus vigtigt, når vi definerer os som danskere.
Tilsvarende i Kina. Her sker ændringerne med ufattelig hastighed. Det, der var rigtig i går, er forkert i dag. På alle områder sker ændringerne med en hastighed, som gør det vanskeligt for den enkelte kineser at følge med. Når vi bliver opfattet som noget meget solidt og tillidsvækkende i Kina, skyldes det uden tvivl, at vi er en holdningsbåren virksomhed med rod i en fælles historie, som vi er stolte af. Vi har billedligt talt taget Grundtvig i hånden i vort arbejde i Kina. Desværre har politikerne glemt Grundtvig i deres daglige arbejde og langt hen ad vejen erstattet det folkelige værdibaserede fællesskab med konfrontationspolitik, hvis praktiske resultat er øget styring og kontrol. Derfor er Danmark ved at sande til. Det kan kulturministeren se. Gid nogle flere folketingspolitikere blev ramt af samme klarsyn.
(Indlægget fungerer også som Januars lede i Dansk Pelsdyravl)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar