Forleden var jeg til juleselskab med en meget kendt forsvarsadvokat. Vi fik bl.a. en grundig snak om retssikkerheden i Danmark. Mit synspunkt er, at lovgivningen i Danmark i dag er så omfattende og detaljeret, at det er umuligt at leve uden at overtræde en eller anden lovparagraf. Det er kun et spørgsmål om at undersøge folks gøren og laden grundigt nok, så skal den dygtige anklager nok finde et eller andet, der kan udløse en eller anden form for straf.
Det, der bl.a. kendetegner en politistat, er, at politiet så at sige har mulighed for at arrestere borgerne i flæng og få dem dømt, primært fordi der ikke er nogen reel adskillelse mellem den dømmende og udøvende magt. Omvendt kan man hævde, at hvis alle borgere ikke kan leve deres dagligdag uden at overtræde en eller anden paragraf, ja så kan det jo reelt være ligegyldigt, om der er en formel adskillelse mellem den udøvende og dømmende magt. Borgerne har ingen retssikkerhed, de kan altid dømmes for et eller andet.
Til min overraskelse gav forsvarsadvokaten mig fuldkommen ret. Han berettede at han havde haft en kendt offentlig anklager på besøg. Anklageren havde kigget ud af vinduet og konstateret, at han kunne få hvem som helst ude på fortovet dømt for et eller andet. Anklagerens konklusion var derfor, at når man havde så meget magt, skulle magten administreres med den største forsigtighed og ydmyghed.
Bliver magten her i landet så administreret med den største forsigtighed. Næ, det vil være synd at sige. Den nye regering lovede under valgkampen, at det offentlige kontrolhelvede skulle reduceres. De første initiativer tyder på, at arbejdsløse, kontanthjælpsmodtagere og asylansøgere får større frihed, mens kontrollen med erhvervslivet strammes op. Skat er blevet pudset på såkaldte multinationale selskaber, hvilket skrællet for studenter -60'er retorik vel betyder, at alle større virksomheder med aktiviteter udenfor landets grænse for øget kontrol. Samtidigt kan bl.a. byggebranchen imødese mere kontrol med brug af udenlandsk arbejdskraft. Den gamle regering bevilgede lidt flere toldere til at kontrollere indrejsende. Tolderne bliver nu erstattet af politi, der skal kontrollere de indrejsende, når de er på arbejde. Den nye regering har også aflyst regelstoppet for de mindre virksomheder. Så regelhelvedet og kontrollanterne går tilsyneladende gyldne tider i mødet – i modsætning til de selvstændige.
Formanden for svineproducenterne beskriver i et læserbrev i Effektivt Landbrug alle de regler, man som svinebonde skal overholde. Pelsdyravlerne og andre landmænd kan nikke genkendende til den groteske lange liste af regler. Derfor skal der mange eksperter til for at sikre, at landmanden overholder samfundets love. Kontrollerne får derfor nærmest karakter af et koordineret angreb på landbrugsbedriften af op til tocifrede horder af kontrollanter. En total grænseoverskridende oplevelse for en lovlydig familie, der passer deres daglige dont. Den frie borger behandles i udgangssituationen som en farlig kriminel. Det er i sig selv totalt ydmygende. Men nok så forargeligt: Kontrollanterne udfører deres job, som vinden blæser. Nogle kontrollanter finder en masse at påtale, mens andre intet finder. Det er temmelig tilfældigt, om man bliver idømt en bøde eller hængt ud i pressen for dette eller hint. Den offentlige kontrol er som at spille russisk roulette. Så der er intet at sige til, at tusinder af selvstændige erhvervsdrivende sover uroligt om natten. Bageren kan ikke vide sig sikker på, at en overemsig kontrollant ikke forsyner ham med en sur smiley; slagteren kan ikke vide sig sikker på, at kontrollanter ikke finder et eller andet, som får uoverskuelige følger for hans forretning osv. osv. Og der er normalt ingen appelmulighed. Den udøvende og dømmende magt er nemlig ofte den samme person.
Når man påpeger tilfældighederne i kontrollen for de ansvarlige, får man at vide, at kontrollanterne er mennesker, altså at de kan fejle. Besynderligt, at regeringen kræver nul tolerance overfor de kontrollerede. Altså hvis en kontrollant i anfald af dårligt humør eller som resultat af en skidt karakter gør sig den yderste umage med at finde de mindste fejl hos de kontrollerede, er det i orden, at hammeren falder med det samme. At kontrollen er tilfældig og stærkt varierende synes omvendt at være politisk acceptabelt, til trods for at netop den stærkt svingende indsats jo dybest set er udtryk for, at borgerne ikke har nogen retssikkerhed overhovedet. Det, der er gældende i et pastorat, er ikke gældende i et andet.
Uanset om vi kan lide det eller ej, har retstilstanden her i landet et ubehageligt strejf af politistat. Magten udøves ikke med forsigtighed og ydmyghed, og den udøvende og dømmende magt er ofte samme instans. Derfor er der ved at opstå et alarmerende modsætningsforhold mellem stat og borgere. Alt for mange føler, at staten er deres modsætning frem for en ønsket forudsætning for deres liv og ramme for deres virksomhed. Den nye regering er mødt med en dundrende mistillid af et flertal af befolkningen. Den kom til magten, fordi den gamle regering havde mistet befolkningens tillid, vel fordi afstanden mellem det at være erklæret borgerlig og liberal og den førte politik var utroværdig stor. Hvordan får vi landet på fode igen, hvis der ikke er tillid mellem befolkningen og de folkevalgte. Man kunne jo starte med at øge befolkningens frihedsrettigheder og behandle borgerne med den respekt, som man må forvente i et demokratisk retssamfund.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar